#

SpisMinGrisDining


Du kan også smage vores kød samt være med til at gøre en forskel for dyrevelfærden, når du er ude og spise. Vi leverer lige nu til 40 forskellige spisesteder i København – alt fra cafeer til kantiner til restauranter.

Vi samt vores landmænd elsker at se vores kød ”in action” – behandlet og tilberedt af dygtige kokke og køkkener, samt den private forbruger som går op i kvalitet og dyrevelfærd. Del derfor gerne din oplevelse med os. Brug hashtaget ovenover.

Læs mere om 4 spisesteder i særklasse, hvor du kan smage kød fra spis min gris – her beskrevet af Mikkel Hesselager på 30 sekunder:


Gorilla

”Gorilla omfavner mangfoldighed – unge, gamle, de moderne, de klassiske, de nysgerrige – alle segmenter som søger comfort food. Deres køkken er spændende, velsmagende, innovativt. Det er sjovt, at de lykkedes med alt – alt fra klassiske retter til falafel, franske kanalere og sneglepølser. Opsummeret er Gorilla et legesygt menukort med fokus på kvalitet og masser af velsmagende og skønne deleretter.”


Caféerne - Auto, Pixi & Taxa

”Det er dansk håndværk – og tingene er lavet fra bunden. De prioriterer gode råvarer – og det er sådan, at jeg forestiller mig en klassisk dansk kvalitetscafe. På den innovative og legende måde. Et hurtigtløbende og engageret personale, som søger at bringe økologien ind i hverdagen. De viser, at kvalitet ikke kun behøver at være repræsenteret indenfor fine dining. Det synes jeg er virkelig fedt! Den gængse cafe-gænger går i hvert fald ikke skuffet derfra. Tværtom.”


AMASS

”Fremtiden – der er ikke noget der er hverken fast eller vaneligt. En videreudvikling af perfektion og gennemsyret af fra jord til jord. Hvordan råvarerne bliver til er ligeså vigtigt for Amass som hvordan maden opleves. Jeg har sjældent mødt et køkken, hvor der altid er en ændring planlagt – på en meget nysgerrig måde. Usammenligneligt i forhold til alt andet jeg kender til.”


No. 2

”Hos No. 2 er omgivelserne ”fine”, og jeg tager fx altid skjorte på, når jeg er der. Men det er meget mere end den flotte udsigt – det er jo sjælemad, der kan nydes alle dage på ugen. Maden er fyldestgørende og spændende, med en kæmpe opmærksomhed på sæsonbestemte råvarer og sammensætning. Det er typisk ingredienser, som man har smagt før – men som alligevel smager anderledes skønt.”