Meget mere end bare godt kød
Spis min gris leverer udskæringer af dansk okse- og grisekød fra ambitiøse økologiske og biodynamiske bønder til restauranter og kantiner.
Alt vores kød er naturligvis økologisk, men vi går længere end det!
Dansk, økologisk okse- og grisekød
Vores kød kommer fra klimabevidste landmænd
Vi køber hele, levende dyr, som slagtes på gården
Vi prioriterer gårdslagtet og lokalslagtet kød uden dyretransport
Vores dyr har haft et arbejde fx naturpleje eller i mælkeproduktion
Vi slagter dyrene, når de er fuldvoksne, så et liv kan give så meget kød som muligt
Vores oksekød er fra mælkeproduktionen og har derfor lavere klimaaftryk
Friskslagtet kød - vi leverer 8 dage efter slagtning, og kødet er modnet på krog indtil da
Spis min gris sætter en ære i at kende de landmænd, som vi handler med. På den måde kan vi stå inde for det liv, som dyrene har levet. Sammen arbejder vi med landmændene for at dreje kødindustrien tilbage på det rette spor, hvor dansk økologi er i fokus, og hvor kød fra danske dyr igen indtager en naturlig og meningsfyldt rolle - i gastronomien og i verden.
Dyrene lever for livet - ikke for at dø
Når du handler kød hos vores bønder gennem Spis min gris, bidrager du til økologien og til at hæve standarden for dansk kødproduktion.
De dyr, som Spis min gris får kød fra, lever ikke bare for at blive slagtet. Deres liv har haft betydning, for dyrene er med til at opretbeholde økologiske arealer, afgræsse naturområder og at sikre, at der arbejdes for at bringe CO2 ned i jorden og væk fra atmosfæren.
Dansk, økologisk grise- og oksekød
Spis min gris leverer både oksekød, grisekød, kyllinger og pålæg. Når dyrene er slagtet, håndteres alt kød efter bedste håndværksmæssige forskrifter fra slutfedning, slagtning, skånsom nedkøling til ophængning, modning og forarbejdning.
Læs mere om de landmænd, der holder dyrene, om Spis min gris’ værdier og om, hvordan du får fat på dit økologiske, danskopdrættede kød her på siden.
Kød fra ansvarlige landmænd
Spis min gris er den eneste større leverandør af gårdslagtet, økologisk, dansk kød. Vi vægter kødkvalitet lige så højt som dyrevelfærd og etik. Kød fra Spis min gris har ‘levet for at leve, ikke for at dø’, og dyrene får lov at indtage deres naturlige rolle og bidrage positivt til naturen, fx ved at græsse, sikre biodiversitet og tiltrække et rigt fugle- og planteliv m.m.
“Kød er blevet en udskældt størrelse i klimadebatten – men du kan ikke bare tage køerne ud af klima-ligningen. Køer og kokasser bidrager fx til nødvendige mikrohabitater, der rummer et rigt insekt- og planteliv og tiltrækker fugle, som yderligere beriger naturen og økosystemer. Samtidig bidrager klovbærende dyr til naturpleje, fordi de fx æder groft materiale og giver afgræsning og træder vissen plantevækst ned over store både fugtige og tørre områder”
Ole Andresen, Bakkegården i Varde Ådal, hvor Oles okser sikrer naturpleje og biodiversitet.