Kød fra ansvarligt landbrug: Vores dyr lever for livet
Vi er optagede af vores dyrs hele liv og samspillet med den landbrugsbedrift, hvor dyret lever og får en meningsfuld rolle. Vi slagter ikke bare dyr, hvor racen alene er fremavlet for maksimal kødfylde, og hvor dyret ikke har anden rolle end at blive til en bøf eller en flæskesteg.
Dyrene lever for livet - ikke for at dø
Vores dyr, både køer, grise og kyllinger, har haft en meningsfuld rolle i verden, før de er slagtet. Vores stude er fx afkom af malkekøer. Tidligere blev rigtigt mange studekalve aflivet umiddelbart efter fødsel. Nu lever de et helt liv, til de er voksne, og deres kød kan bruges.
Dyrene bidrager til naturpleje og biodiversitet
De dyr, som vi får kød fra indgår i en helhed, som bidrager til bæredygtigt landbrug. Hos nogle landmænd er okserne også naturplejere, hos biodynamikerne er koen afgørende for at pleje og opbygge jordens humusindhold og frugtbarhed og hos atter andre indgår holistisk afgræssende grise som en vigtig del af bedriftens sædskifte.
Uden okser ender naturen som ørken
Hvis ikke klovbærende dyr plejer naturen, gror arealerne til i krat og monokultur, som hindrer biodiversitet. Når køer græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst. Sammen med kokasserne skabes der en lang række mikrohabitater, der kan rumme et rigt insekt- og planteliv. Det trækker fugle til, som yderligere beriger natur og økosystemer.
Økologi er laveste fællesnævner - men også dyrevelfærd og -etik
Vores landmænd overholder alle de mange regler i Landbrugsstyrelsens økologivejledning. Vores slagtere og os i SMG overholder Fødevarestyrelsens strenge krav til hygiejne, kontrol og regnskab med alle økologiske varer.
Alt er økologisk
Men vi går længere og videre, for vi synes, økologien skal udvikles yderligere, og derfor stiller vi fx ekstra krav til dyrevelfærd og -etik og bæredygtighed på bedriften.
Frilands- og velfærdsdyr
Vores dyr skal leve naturligt, de skal have mulighed for at udfolde deres instinkter. Køer er flok- og vanedyr og trives med at være i samme gruppe hele livet. Grisen skal have mulighed for frit at rode i jorden året rundt uden næsering.
Dyrene slagtes lokalt
Så vidt det er muligt, afliver og afbløder vi dyrene på den gård, de har levet på. Dermed undgår dyrene angst og stressende dyretransport. Forhold, der sætter spor i kødkvaliteten. Landmanden fører roligt dyret hen til en sikker plads med fast underlag. Når dyret er helt i ro, skyder slagteren dyret med riffel eller boltpistol.
“I biodynamikken hænger plante- og kødproduktionen sammen. Vi arbejder med at røre så lidt ved jorden som muligt og ikke gå dybt med ploven, når der gøres klar til korn. Derfor skal vi have en meget homogen dybstrøelse, der binder kvælstoffet stærkere og tilbyder afgrøderne næring, når de skal bruge det og ikke konstant. Det kan klovdyrene bidrage med, og derfor er kvæg en forudsætning jordens frugtbarhed på vores biodynamiske landbrug,”
Kurt Jessen, Eliselund ved Haderslev, hvor Kurt kombinerer sin speltmark med Holsteiner-kvæg.
Grisene og grisekød
Vi får vores økologiske grisekød fra økologiske, danske svinebønder.
Gode griseliv
Fx Skovstrupgrisene, som lever hele livet i naturen på Vestfyn. Grisene gårdslagtes på gården, og lever med årstidernes skiften, spiser kløver, rødder, knolde og regnorme. De nyfødte grise starter livet i små hytter sammen med so-moderen, og flytter først hjemmefra, når de er 10 uger. Søskendeflokken deles ikke og forbliver intakt frem til slagtedagen.
Grisene bidrager til sædskifte
Grisene roder i jorden med trynen og er med til naturligt at gøde jorden. De indgår dermed som en vigtig del i Skovstrupgårds økologiske sædskifte. 95 pct. af deres foder er dyrket på Skovstrupgård og består af hvede, byg, rug, rapsfrø, hestebønner, urter og jordskokker - det suppleres med en smule vitamin og protein for at holde fedtprocenten nede.
Langsomt vækst - stor smag
Skovstrupgrisene er en sammensat race, der er robust i forhold til at leve i naturen og som vokser langsommere. Kødet er derfor mere smagfuldt og kan til tider være helt rødt som oksekød.
Kvæg og oksekød
Vores kvæg er Holsteiner-kvæg, som vi får fra klimavenlige landbrug.
Kvæg fra klimabevidste landmænd
Al levende aktivitet har et klimaaftryk. Det gælder ikke mindst oksekødsproduktion, men der er stor forskel på, om man vælger at samarbejde med klimabevidste landmænd, eller i værste fald importerer fra fx Sydamerika, hvor klimaaftrykket gennemsnitligt er 70 kg. CO2 pr. kg. spisbart kød. Spis min gris aftager alene kvæg fra mælkeproduktionen i Danmark, da malkekvæg har et markant lavere klimaaftryk end kødkvæg
Kød og planteproduktion går hånd i hånd
Vi får bl.a Holsteiner-kvæg fra det biodynamiske landbrug Eliselund uden for Haderslev i Sønderjylland. Her arbejder de med at røre så lidt ved jorden som muligt og ikke gå dybt med ploven, når der gøres klar til korn. Derfor har de brug for kvæg for at kunne fastholde og øge jordens frugtbarhed.
Læs mere om de gårde, der leverer kød til os, under siden Gårdene.
Håndværket er i orden
Det er ikke kun dyrevelfærd og etik, som vi prioriterer højt. Landmænd, slagtere og vi i Spis min gris har givet hinanden håndslag på, at vi også vil skabe et produkt i bedste håndværksmæssige kvalitet. Det sikrer vi ved at:
Slutfedning
Oksen slutfedes i måneden op til slagtning. Hvis dyret er i vækst har det positiv betydning for proteinomsætningen og dermed udvikling af kødets mørhed.
Ro på ved slagtning
Når dyret er roligt umiddelbart før aflivningen, sikrer man, at PH-værdien er på rette niveau (mellem 5,5 og 5,9). Hvis dyret stresser, bliver det enten for højt (over 6,0), og kødet bliver DFD (dark, firm and dry), eller det bliver for lavt (omkring 5,0), hvor kødet bliver PSE (pale, soft and exudative).
Skånsom nedkøling
Vi lægger stor vægt på en langsom nedkøling de første 48 timer frem for den hårde kuldepåvirkning, som man ser på industrislagterierne. Det er helt afgørende for mørheden af kødet, især fordi vores okser er lidt ældre og dermed mere smagfulde.
Forarbejdning af det hele dyr
Vores håndværksslagtere skærer ét dyr ud af gangen. Det giver bedre kvalitet. Fordi vores hakkekød ikke er et restprodukt fuldt af sener og brusk, behøver vi kun at hakke to gange. Det giver større stykker og meget mere struktur i slutproduktet.