Vores kød kommer fra økologiske, danske gårde

 
 
 

“Vi har i Spis min gris specialiseret os i at finde frem til de bedste økologiske, danske gårde, som deler vores tilgang og værdier omkring dyrevelfærd og økologisk kødproduktion”

Mikkel Hesselager, stifter af Spis min gris.

Alle dyr får lov at gøre nytte

Spis min gris får dyr fra økologiske, danske landbrug, der er udvalgt efter den måde, hvor deres dyr fx indgår som naturplejere. Hos biodynamikerne er koen afgørende for at pleje og opbygge jordens humusindhold og frugtbarhed. Mens afgræssende grise hos griseopdrætterne indgår som en vigtig del af bedriftens sædskifte. Fælles for alle dyrene er, at de lever naturligt. 

Vi samarbejder udelukkende med ansvarlige, klimabevidste, økologiske og biodynamiske landmænd og prioriterer fx malkekvæg, som har et lavere klimaaftryk. Gårdene har derfor en del til fælles. Fx:

  • De er økologiske – nogle også biodynamiske 

  • Deres dyr gør nytte, mens de er her. Det er det, vi kalder: ”Dyr skal leve for livet”. For oksekødet betyder det, at kødet kommer fra mælkeproduktion (enten malkekvæg eller stude, der er til overs), og for grisene gælder det, at dyrene hjælper med bl.a. sædskifte og biodiversitet. Læs, hvad ”dyrenes arbejde” er under hver gård.

  • Gårdene er drevet af landmænd og bønder med hjertet på rette sted. For mange gårde betyder det bl.a., at gården drives med fokus på biodiversitet eller naturpleje.

  • Dyrene giver deres bidrag til omgivelserne omkring dem. Fx giver kokasserne liv til biller og småfugle, ligesom de tunge klovbærende dyr skaber vækstvilkår for blomster og planter, der trives i dyrenes nærhed. 

  • Alle dyr er gårdslagtet, dvs. at de undgår dyretransport og dertilhørende stresshormon i kødet.

Læs mere om gårdene nedenfor.

Esbechgaard

Hallundbjerg

Lillegården

Bakkegården

Dalsgaard & Barsøe

Ravnbækgaard

Salsbjerggaard

Østermarksgården

 

Altid dansk, økologisk og gårdslagtet

Vi bruger meget tid på at besøge alle vores landmænd, ligesom vi også gerne inviterer vores kunder med ud på bedrifterne, så de ved selvsyn kan se, hvor kødet kommer fra, og hvilke liv, dyrene lever, mens de er her.

Det er vigtigt for os at sikre tilliden for alle parter, for der må ingen kompromiser være, når man har med dyrevelfærd og økologi at gøre.

Er du interesseret i at levere kød til Spis min gris, se hvordan du kontakter os.